UDFORSK EVENTYRET

EVENTYRVERDENER

EVENTYRKARRUSELLEN

I Eventyrkarrusellen kan du følge med Alice til eventyrlandet og møde en talende kanin, en mærkelig hund, en forvirret hattemager og en usædvanlig konge og dronning, der spiller kroket med pindsvin.

Eller den fattige dreng Aladdin, som leder efter en magisk lampe i en grotte fuld af eventyr. Og den lille havfrue, der forvandler sig til menneske og svømmer op til havoverfladen, hvor hun redder en prins, der er gået ned med sit skib i stormen.

Eventyrene fortælles på svensk, dansk, tysk, engelsk og arabisk.

EVENTYRENE “I VIRKELIGHEDEN”

“Her kan du møde Peddersen og hans kat Findus, der har låst sig inde på dasset. Du kan hoppe på Peddersens høloft og ride på Peddersens tyr. Og måske kan du tage en rotur i Peddersens gamle robåd. Eller kigge ind i hans værksted, der er fuldt af alle mulige og umulige ting.

Kom til Mumidalen og Mumitroldenes hjem. Gå op ad trappen til overetagen, og tag en rutsjetur ned gennem støvsugeren. Led efter Murren i sumpen, og tal med Knytten, som fisker ved badehuset. Og måske møder du Mumitrolden i virkeligheden.

Hils på hjemme hos Alfons Åberg, og prøv hans helikopter. Hvis du tør, kan du gå ned i Alfons’ kælder, hvor monsteret bor. Og fra træhytten kan du sende små ting via en tovbane op til Alfons i højhuset.

Oplev eventyret i vikingernes verden. Kig ind i kongens hus, og sæt dig på hans trone. Besøg den gamle smedje, hvor ilden slår gnister, og sværdene smedes. Eller hils på Vølven, der læser mystiske remser i sit magiske hus. Et spændende vikingeeventyr venter bag den høje palisade.

Den gamle eg har stået i Funnys Have i flere hundrede år. Følg med Funny ind i træhulen, og mød en eghjort og nogle sankthansorme og en væmmelig edderkop. Klatr op, og udforsk det ældgamle træ. Fra den højeste gren kan du rutsje ned til jorden igen.”

TEATRET

Teater er et dagligt indslag i Funnys Äventyr.

Her kan du være med til spændende og sjove skuespil, der varer 20 minutter.

LÆSELYSTHUSET

En rolig stund sammen med en bog. Kig på billederne, læs for dig selv, eller få læst højt.

Her kan du drømme dig ind i eventyrenes verden, lige så længe du vil.